Når regeringen med sin 2025-plan kun afsætter 0,5 pct. ekstra til offentligt forbrug hvert år, vil det have stor negativ betydning for danskernes velfærd.
Det fastslår to økonomiprofessorer og tidligere overvismænd.
Helt uden en 2025-plan, der vil forringe SU’en, skære yderligere i overførselsindkomsterne og udskyde pensionsalderen, vil der frem til 2025 være råd til en gennemsnitlig årligt vækst på 0,9 pct. i det offentlige forbrug. Det viser beregninger fra FTF.
Men regeringen vælger i sin plan at nedsætte det offentlige forbrug til gennemsnitlig 0,5 pct. om året. En granskning af planen viser tilmed, at der fra 2021-2025 kun er plads til en årlig vækst 0,4 pct. Dermed sørger regeringen for, at der råd til bl.a. skatte- og afgiftslettelser.
”I 2021-2025 svarer den gennemsnitlige realvækst i udgifterne til offentligt forbrug i 2025-forløbet til ca. 0,4 pct. om året”, skriver regeringen i sin helhedsplan – DK2025.
Vil medføre velfærdsforringelser
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, fastslår, at hvis der i gennemsnit kun afsættes 0,5 pct. om året fra 2017-2025 vil det medføre velfærdsforringelser, og at borgerne ikke vil opleve velfærdtilbuddene som tidssvarende.
”De fremlagte planer betyder et gab mellem udgiftsudviklingen og kravene for at følge med demografien og velstandsudviklingen. Det betyder, at der på gennemsnittet kommer standardforringelser, og at tilbuddene ikke opleves som tidssvarende”, siger Torben M. Andersen, der understreger, at den præcise effekt afhænger af to forhold: Dels om reserven på 13,5 mia. kr. bruges på velfærdsområdet. Dels om effektiviteten i den offentlige sektor kan øges.
”Det sidste vil dog kræve konkrete initiativer for at sikre, at sådanne effekter udløses”, påpeger Torben M. Andersen overfor ftf.dk.
Regeringen skriver selv i sin plan, at hvis ”reserven udmøntes til offentligt service, vil der samlet være plads til en gennemsnitlig realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug på ca. 0,9 pct. om året i 2021-2025”.
Professor: Brug for 1,1 pct. hvis velfærd skal udvikles
Ligesom Torben M. Andersen påpeger økonomiprofessor ved Københavns Universitet, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at regeringen skal bruge samtlige 13,5 mia. kr. fra den såkaldte tryghedspulje, regeringen har afsat som reserve fra 2021-2025, hvis danskerne blot skal opleve status quo i forhold til det nuværende velfærdsniveau.
”Hvis det sker, vil væksten i det offentlige forbrug komme op på cirka 0,9 procent årligt (fra 2021-2025, red.). Men den reserve er endnu ikke fordelt, og den kan på nuværende tidspunkt ikke fordeles til fx skattelettelser eller andre formål, for så mangler der en reel finansiering,” forklarer Whitta-Jacobsen.
”Med en årlig stigning i det offentlige forbrug på kun 0,5 procent vil det for den enkelte borger medføre en betydelig nedskæring i forhold til status quo og den almindelige velstandsudvikling. Hvis hele reserven på 13,5 mia. kr. gemmes og bruges på offentligt forbrug ender det offentlige forbrug med at vokse cirka 0,9 procent årligt fra 2021-2025. Det er stadig et stykke fra 1,1 procent, og det er i underkanten”, forklarer han.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, at det demografiske pres på 0,6 pct. kun dækker presset på velfærden fra udviklingen i befolkningen, altså at der kommer 38 pct. flere ældre og 16 pct. flere børn i 2025.
”Hvis velfærden og den offentlige service skal udvikle sig i takt med velstandsudviklingen, så velfærden og serviceniveauet opleves som tidssvarende, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent om året”, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til ftf.dk.
Regeringen har selv i 2025-planen beregnet, at hvis det offentlige forbrug skal følge velstandsudviklingen, er en realvækst på 1,1 pct. nødvendig fra 2021-2025. Alligevel planlægger regeringen med kun 0,5 pct. hvert år frem til 2025.